Logo

Uddannet Sadelmager med speciale i hestens bevægelse

Logo

Uddannet Sadelmager med speciale i hestens bevægelse

Fagsadelmageren

Fagsadelmageren blev grundlagt i December 2011 efter jeg afsluttede min uddannelse til sadelmager. Det var vigtigt for mig, at få en god uddannelse, som kunne ruste mig til, at hjælpe heste og ryttere bedst muligt. Jeg ønskede en uddannelse, der kunne ruste mig til at løse de opgaver man ville møde ude ved kunderne, at arbejde med sadlerne og give den bedste tilpasning til hestene.

Derfor valgte jeg, at uddanne mig på Sadelmakeriskolan i Tärnsjö, som er en lille institution hvor det vægtes højt, at lære sadelmagerhåndværket helt fra bunden.

Dog er det ikke nok at kunne bygge sadler, et lige så vigtigt aspekt er at kende til hestens bevægelse og muskulatur for at kunne få den bedste tilpasning af sadlen. Derfor har jeg inkluderet følgende redskaber i min arbejdsgang

Sadlens pasform til både hest og rytter

Hestens muskulære balance

Ganganalyse

Hestens udfordringer værende sig grundet rytter, konformatorisk eller fysiologisk

Dette har ført til at jeg arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv ved hvert kundebesøg og, at jeg i høj grad henviser til samarbejde mellem andre faggrupper for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat i sadeltilpasningen. Det er ikke muligt for mig at korrigere en sadel, hvis træningen af hesten ikke fungerer. Viser hesten uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med sadlen er dette et symptom på et problem som skal løses i samarbejde med rytter og de relevante faggrupper.

Er jeg den rette samarbejdspartner for dig?

For at udføre mit arbejde bedst har jeg også forventninger til dig, så kan du krydse af i nogle af de nedenstående punkter vil vi have gode forudsætninger for et optimalt samarbejde.

Du tænker helhedsorienteret i forhold til de tegn din hest viser dig

Du er åben for et samarbejdede imellem faggrupper omkring din hest´s velbefindende

Du er interesseret i lære mere for at opnå en optimal sadeltilpasning

Du forstår hvordan egne skævheder påvirker hesten og skal behandles

Eventuelle problemstillinger tages i det tempi som ekvipagen kan arbejde bedst med, men der forventes for et bedst givende samarbejde, at du kan kigge helhedsorienteret på forløbet.

Hvis Du udelukkende ønsker en Sadelmager der kun tjekker sadlen og går igen, er det ikke mig der skal hjælpe dig.

Fagsadelmageren Camilla Nielsen

FAGSADELMAGEREN

kragevigvej 26, 4291 ruds vedby Tlf. tid mandage og torsdage kl. 8.00.-9.00.